- Forside /
- Børnerådet mener /
- Høringssvar /
- 2005 /
- Høringssvar 2005 - 24
Undervisningsministeriet
Afdelingen for videregående uddannelse,
Kontoret for videregående pædagogiske uddannelser
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
21. november 2005
Høringssvar vedr. forslag til Lov om uddannelsen til pædagog (professionsbachelor)
Børnerådet skal endnu engang minde Undervisningsministeriet om at Børnerådet ifølge Socialministeriets bekendtgørelse nr. 2 af 5. januar 1998, skal høres i forbindelse med ny lovgivning og andre centrale udspil som vedrører børns liv og opvækst i Danmark. Stk. 3. lyder, ”I forbindelse med lovgivningsinitiativer og andre initiativer, der har betydning for børns opvækstvilkår, vil Børnerådet blive hørt.” Børnerådet er ikke ophørt på nærværende lovforslags høringsliste.Vi skal i det følgende redegøre for Børnerådets overvejelser om forslaget til en ny pædagoguddannelse.
Generelle kommentarer
Børnerådet er tilfreds med, at Undervisningsministeren, i sin tidligere redegørelse om hhv. lærer- og pædagoguddannelsen og nu i lovforslaget, imødekommer ønsket fra mange sider om en reform af pædagoguddannelsen.
Børnerådet finder imidlertid lovforslaget for uambitiøst og savner på en række områder mere præcise beskrivelser af ideen med nye fagkombinationer, linjefag og opdelingen i specialiseringer. Og vi savner i lovforslaget eller dets bemærkninger, en oversigt over hvordan fordelingen af fag og timer sker, eksempelvist opgjort i ECTS points.
Børnerådet er ikke tilfreds med, at uddannelsens praktikdel ikke omfattes af ønsket om en reform, idet vi finder det betydningsfuldt at de studerendes mulighed for at fordybe sig i praktikperioderne styrkes. Børnerådet ser gerne en mere ambitiøs praktikomlægning, som afskaffer den lønnede praktik. Uanset at den synes velimplementeret på en række praktiksteder, er der stadig mange beretninger om mangelfuld praktikundervisning og for ringe planlægning af de studerendes virksomhed i de lønnede praktikperioder.
Børnerådet deler ministerens ønske om at skabe en mere ensartet pædagoguddannelse gennem at etablere centrale CKF’er. Børnerådet ønsker fortsat, at det enkelte CVU / seminarium skal kunne udbyde pædagoguddannelse med et særligt præg og fokus, og ønsker det præciseret i lovforslagets bemærkninger i indledningen.
Endelig finder Børnerådet at lovforslaget lider af en alvorlig mangel. Intet steds i lovens bemærkninger omtales det, at studerende gennem uddannelsen skal undervises i og stifte bekendtskab med FN’s Konvention om Barnets Rettigheder, som er et helt centralt dokument for forståelsen af moderne barndom og børns situation i dag, og fundamentet for stadig mere lovgivning om børn og unge. Børnerådet finder, at undervisning i børns rettigheder som defineret i Børnekonventionen må indgå som et velbeskrevet krav i CKF’erne, således at pædagoger fremover både kender til og mestrer Børnekonventionen i praksis. Vi skal henvise til konventionens artikel 29 og 41, som indskærper nationalstaternes forpligtelse til at udbrede kendskabet til menneskerettigheder i undervisningen af børn, og som indskærper forpligtelsen til udbredelsen af Børnekonventionen.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele.
Ad. § 1. stk.2
Her beskrives de overordnede kompetencer som uddannelsen skal bibringe de studerende. Der savnes et element i punkterne 1-6.
Børnerådet ønsker for det første at der i pkt. 2, udover de ”samfundsmæssige mål og værdier” også skrives ”kultur” som de genstande pædagoger skal kunne formidle om. Og for det andet ønsker vi, at formidlingsopgaven i pkt. 2 beskrives som en dialogisk relation, ikke blot som formidling der kun går den ene vej. Målet må være, at de studerende, udover at mestre evnen til at fremstille en problemstilling og formidle et stof, også skal opnå en refleksiv sensibilitet overfor andre værdier end deres egne, institutionens eller samfundets.
Endelig savner vi i pkt. 4 en tilkendegivelse af, at pædagoger skal kunne opstille mål og metoder.
Ad. § 5.
Børnerådet savner at kategorierne ”organisation og ledelse” indgår i fagrækken sammen med kommunikation, som nu bliver knyttet sammen med dansk og kultur. Med denne kobling risikeres at kommunikation for ensidigt bliver beskrevet som en didaktisk disciplin, der knytter sig til formidling af dansk sprog og kultur, snarere end som et middel til at etablere en demokratisk proces, hvor pædagogen interagerer med sin omverden.
Ad. § 7.
Børnerådet har noteret sig, at uddannelsen indeholder et tværfagligt element, som sigter mod at den studerende opnår samarbejdskompetence med andre professioner. Børnerådet savner mulighed for, at studieforløb fra andre mellemlange videregående uddannelser kan indgå som moduler i pædagoguddannelsen. Vi skal efterlyse ministeriets svar på om det vil kunne forekomme.
Ad. § 8.
Børnerådet er tilfreds med beskrivelsen af progression i praktikuddannelsen, og er enig i at den studerende skal udarbejde en praktikuddannelsesplan, som afspejler dette. Det forudsættes imidlertid, at praktikuddannelsesplanen tilrettelægges således, at der sikres sammenhæng med den øvrige uddannelse og med bachelorprojektet. Vi henviser dog til høringssvarets indledende bemærkninger.
Ad. § 11.
Børnerådet er tilfreds med adgangen til at godkende merit. Herunder at den særligt tilrettelagte uddannelse, under åben uddannelse, videreføres uændret. Vi noterer os dog, at det er blevet gjort så godt som umuligt for de studerende at selvfinansiere studiedeltagelse, hvorfor der er en stor risiko for at CVU’erne kun i beskedent omfang tilbyder den særligt tilrettelagte pædagoguddannelse i fremtiden. Det er et stort problem, for der vil også i fremtiden være en stor gruppe af pædagogmedhjælpere og dagplejere, for hvem den særligt tilrettelagte uddannelse er vejen til en varig arbejdsmarkedsforankring.
Med venlig hilsen
Klaus Wilmann, formand for Børnerådet
Bente Ingvarsen, sekretariatschef
