Tilmeld til nyhedsbrevTip en venEnglish

Høringssvar: Børnerådets holdning til anonym sæddonation i forbindelse med kunstig befrugtning

28. februar 2011

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (ændrede regler for sæddonation)


Att.: Indenrigsministeriet

Børnerådet takker for det fremsendte lovforslag og fremsender hermed sine bemærkninger.

Barnets ret til at kende sit ophav
Børnerådet hilser lovforslaget velkomment, idet man med dette lovforslag tager et afgørende skridt på vejen mod at sikre børns ret til at kende deres ophav, når de er blevet til ved hjælp af kunstig befrugtning med sæd fra en donor. Et flertal i Børnerådet havde imidlertid gerne set, at loven gav børn, som er undfanget med hjælp fra en donor, muligheden for at kende deres ophav, således at barnet ved det det fyldte 15. år selv havde mulighed for at få oplyst sin donor, såfremt det ønskede det.

Der henvises i den forbindelse til Børnerådets høringssvar fra 2004, hvori det fremhæves, at Danmark med sin ratificering af Børnekonventionen, har forpligtet sig på at "staten skal sikre barnets ret til at kende og blive passet af sine forældre" (artikel 7), og "at staten skal respektere barnets ret til at bevare sin identitet, herunder bl.a. navn og familieforhold" (artikel 8). Ifølge Børnekonventionen må staten altså ikke lægge unødige hindringer i vejen for barnets muligheder for at få oplysning om sit genetiske ophav. Denne tolkning af konventionen er i tråd med FN's Børnekomité, som i sine afsluttende bemærkninger til Danmarks (og Norges) første periodiske rapport fra 1996 bemærker, at sæddonorers anonymitet muligvis er i strid med artikel 7 i Børnekonventionen.

To af rådets medlemmer går ikke ind for total afskaffelse af donors anonymitet, og påpeger i den forbindelse, at lovgivning og kontrol ikke vil være gavnlig på dette område. De mener derimod, at barnets rettigheder skal sikres via oplysning og vejledning, idet det er i barnets - og familiens - bedste, at barnet under alle omstændigheder får besked om sin tilblivelse/sin biologiske far. Hemmeligheder i familien ikke godt for nogen, og der bør derfor arbejdes for nogle retningslinier/en vejledning til forældre, om hvordan de taler med deres barn om dets ophav.

Argumenter for og imod anonymitet af sæddonor
I bemærkningerne til lovforslaget anføres en række argumenter for og imod anonymitet af sæddonor. Som argument for anonymitet nævnes . Et flertal i Børnerådet mener her, at barnets ret bør veje tungere end forældrenes, hvilket vil være i overensstemmelse med det almindelige princip om at hensynet til den svage part skal vægtes i udformningen af loven.

Et andet af de listede argumenter for anonymitet drejer sig om hensynet til det infertile par og nærmere bestemt den "sociale" far, som - hvis der vælges en anonym donor - "ikke risikerer senere at skulle dele rollen med en biologisk far". Igen mener et flertal i Børnerådet, at hensynet til barnet skal fremhæves frem for det til forældrene. Desuden vil det med al sandsynlighed være sådan, at den mand, som udfylder faderrollen for barnet i barndommen, vil beholde denne faderrolle for sit barn, uanset om barnet efter det er fyldt 15 år skulle komme til at kende sin biologiske far.

Hensyn til antal af donorer
Idet der gives valgmulighed for donor om ikke-anonymitet, frygter et flertal i Børnerådet, at kun få donorer aktivt vil vælge denne mulighed. Hermed vil lovforslaget kun i ganske begrænset omfang kunne ændre de eksisterende muligheder for børn om at kende deres donor. Rådet mener imidlertid ikke, at bekymringen for at antallet af sæddonorer går ned, hvis der indføres en fuldstændig afskaffelse anonym sæddonation, kan retfærdiggøre tilsidesættelsen af hensynet til børns rettigheder.

Offentlig oplysningspligt
Børnerådet er enig i, at der ikke skal være offentlig oplysningspligt, da det ikke nødvendigvis vil tjene barnets bedste at få oplysning om sit ophav, hvis det ikke selv ønsker det. Men forældre bør tilbydes oplysning om og vejledning til, hvordan de kan fortælle deres barn, at det er blevet til med hjælp fra en sæddonor. Denne oplysning bør barnet have senest, når det er 12 år gammelt jf. Børnerådets høringssvar fra 2004.

Det skal samtidig nævnes, at Børnerådet er bevidst om, at de mange andre børn, som undfanges uden for parforhold og aldrig får kendskab til deres biologiske far, grundlæggende bør have samme rettigheder, men at det ikke er muligt at lovgive på dette område. 

 

Med venlig hilsen

Lisbeth Zornig Andersen                 Annette Juul Lund
Formand                                        sekretariatschef

Logo Vesterbrogade 35
1620 København V
Tlf. 3378 3300
Fax 3378 3301
E-mail: brd@brd.dk
Cookiepolitik